| Ann-Britt
Lørdag
den 29-06-2002 var jeg blevet bedt om at møde op i min søsters lejlighed
i Århus klokken 10.00. Her ventede hun (Christina Moos-Nielsen) med
morgenmand sammen med 4 af veninderne (Helene krog, Marianne Skodborggaard,
Elisabeth Hvidtfeldt og Nethe Grandgaard Bjerre. Simone Hyldahl stødte
til senere) Vi hyggede os med morgenmand i små to timer, inden vi skulle
videre til den næste aftale klokken 12.00.
Den
næste overraskelse var den obligatoriske, men ikke desto mindre meget
dejlige og afslappende ansigtsbehandling med tilhørende ansigtsmassage og
lægning af make-up. Det var dejligt at blive forkælet. Herefter
skulle vi hen til Domkirken til det næste programpunkt, som jeg specielt
var meget spændt på, idet min søster Christina havde sagt, at jeg
skulle tage praktisk tøj på og medbringe halstørklæde. Det vidste sig,
at jeg skulle ud på en køretur på en Harley Davidson motorcykel.
Christina havde hyret en person til at køre mig en tur. Vi kørte ad
Strandvejen forbi Varna palæet, hvor bryllupsfesten blev holdt 2 uger
senere, og videre til Moesgård strand. Efter 1 times køretur i det
naturskønne Østjylland returnerede vi til Midtbyen. Her ventede
veninderne samt min søster, der var blevet lettere nevøs for, at jeg
skulle være blevet bortført, idet køreturen ifølge aftalen kun skulle
have varet ½ time.
Herefter
havde vi en aftale hos Brøgger Dans. Vi skulle alle undervises i
brudevalsen og i line dance. Det var meget fornøjeligt. Vi havde alle en
god oplevelse og fik sved på panden. Hvor meget jeg lærte er dog
tvivlsomt. Danselærerinden fra Brøgger Dans gjorde så stort et indtryk
på mig, at hun blev hyret til at komme 1 time til selve bryllupsfesten
den 13-07-2002 for at få sat lidt liv i gæsterne efter middagen.
Efter
den den megen kropsudfoldelse blev det tid til lidt pizza. Næste
programpunkt var laserskydning, som nok var mit favoritpunkt i løbet af
dagen. Vi blev delt op i 2 hold og skulle kæmpe mod hinanden. Det vi var
bedst til var nok at skyde os selv, men sjovt var det. Det var ganske
fascinerende at opleve, hvor grebet man kan blive af sådan et spil. 
Herefter
tog vi det lidt med ro. Vi slappede af og fik en is. Efterfølgende kørte
vi med hestevogn gennem byens mange små, hyggelige gader. Christina havde
planlagt, at vi skulle til Mindeparken ved Marselisborg Slot og hygge os
med en madkurv, men dette arrangement blev på grund af vejret flyttet til
Christinas hyggelige lejlighed i Samsøgade. Det var en meget dejlig
aften. Mange
tak til min søster Christina for en velplanlagt dag, og mange tak til
veninderne fordi I ved jeres tilstedeværelse gjorde dagen så
hyggelig.

|
Kenneth
Søndag
d. 7 juli, en uge før brylluppet, kom Ann-Britt og jeg hjem til Marianne
og Dan (min bror og svigerinde). Vi skulle tro at vi skulle hjem til mor
og far, og at vi skulle køre sammen dertil, men da vi trådte ind,
ventede 9 af vennerne (Lars Kjeldal, Ole Pedersen, Ken Tofterup, Terje
Dahl, Thomas Jegård, Brian Jegård, Jacob Jalving, Peter Hartman og Dan.
Peter Andreasen stødte til senere) sammen med Marianne og Vivian Iversen,
der underholdt Ann-Britt resten af dagen. Vi startede med at spise brunch
kl. 12 i Marianne og Dans lejlighed på Frederiksberg, og herefter kørte
vi til Amager, hvor vi spillede minigolf. Desværre har jeg ingen billeder
fra brunchen, der var yderst velsmagende med mange forskellige retter.
Derfor min kompliment til kokkene!
Efter
hyggelig og veloverstået minigolfturnering kørte vi nordpå, indtil vi
kom til Helsingør. Her ventede en varevogn ved strandkanten, med teksten "Crazy
Divers" på siden. Jeg skulle så have et prøvedyk, og blev
skruet ned i en alt for lille våddragt, der i væsentlig grad nedsatte
lungekapaciteten. Vi startede fra stranden, og svømmede ud til en bøje,
hvor vi øvede at tømme masken for vand og at aftage og påføre
lungeautomaten under vand. Vi kom ned på 8,5 meters dybde, og var
neddykket i ca. 30 minutter.
Der
var en sigtbarhed på ca. 4-5 meter, og vandet var roligt og klart, så
det var muligt at se noget under vandet. Men i Danmark er der generelt
ikke meget at se på under vandet. På min tur så jeg en ruse med en
masse krabber, tangskove, småfisk og blåmuslinger. Det var ganske let
for mig at dykke, da jeg var røgdykker i Civilforsvaret, og dermed er
vandt til at trække vejret gennem lungeautomat.
Efter
dette troede jeg at jeg var færdig, men nej. Lidt længere oppe ad
stranden ventede en speedbåd, og jeg blev bedt om at sætte mig i en
badering, der var bundet til båden i en lang line. Båden begyndte nu i
høj fart at sejle op og ned langs stranden, og foretage skarpe sving, så
jeg blev slynget fra side til side over kølbølgen. Da farten blev sat
yderligere op, måtte jeg en tur på hovedet i Øresund, efter en mindre
lufttur, hvor jeg fik en mindre fibersprængning i det ene ben. Til al
held kunne jeg gå normalt uden at halte til brylluppet, men indtil da var
det svært at undgå. Til gengæld kan jeg glæde mig over, at selv de
erfarne syntes at jeg lavede et par flotte og kunstfærdige styrt.

Efter dette var det egentligt Dans plan,
at jeg skulle have stået på vandski, men folkene bag Crazy Divers havde
på forhånd sagt, at de ikke mente at det var realistisk efter den tur
jeg skulle igennem først. De havde ret, og de havde heldigvis ikke taget
vandskiene med.
Til sidst kunne jeg nyde den lange og
afslappende køretur tilbage til København, hvor vi spiste på en
mexicansk restaurant overfor Kongens have ved Rosenborg slot. Alt ialt en
god og hyggelig dag, så tak for det! |